Vedligeholdelse og garanti
Her på siden kan du finde vores vejledning i hvordan man vedligeholder vores legepladser.
Derudover kan du også finde vores udvidet garantidækning, som vi yder indenfor bestemte elementer af legepladsprodukter og institutionskøretøjer.
Vedligeholdelse til legepladselementer
Vedligehold og produktinformation
I BabySam Institutionssalg / Bos bruger vi en lang række komponenter til vores legepladser, komponenter hvor forskellige materieler indgår. Alle komponenterne er nøje udvalgt i forhold til deres anvendelse, brugsområde og egenskaber. Vi har i udvælgelsen fokus på de præcise kvaliteter og egenskaber de enkelte materialer har, så produkterne lever op til vores krav til det faktiske brug samt om genanvendelse, bortskaffelse og levedygtighed.
Rutinemæssig vedligeholdelse
Den rutinemæssige vedligeholdelse bør bestå af forebyggende foranstaltninger, for at bevare legepladsens sikkerheds- og funktionsniveau. Legearealet holdes rent og velplejet. Faldunderlag udjævnes og renses for skarpe genstande og andre efterladenskaber. Rengøring af legeredskaber for snavs og mos. Smøring af lejer og andre bevægelige dele. Udskiftning af slidte og defekte dele.
Generelt
Det er vigtigt, at alle redskaber efterspændes senest 3 måneder efter opstilling. På samme tid bør tovværk, kæder, sjækler og andre bevægelige dele kontrolleres. For at forebygge uheld på legepladsen, bør ejer/driftsleder tilsikre, at der udarbejdes en vedligeholdelsesplan, som er hensigtsmæssig. Planen bør indeholde oplysninger om, hvilke komponenter på hvert enkelt redskab, der skal vedligeholdes. Planen bør også dække faldunderlag. Til dette formål bør oprettes en servicebog, så ejer/driftsleder i tilfælde af defekter kan dokumenterer at vedligeholdelsen er udført tilstrækkeligt. Vi har i vejledningen opdelt materialerne i 5 grupper; Trævarer, Metaldele, Tovværk, Plastdele og Diverse.
1. Træet
Robinia træ generelt
Robinia (pseudoakacia eller falsk acacia) er karakteristisk ved dets smukke uregelmæssige og levende udtryk, der er med til at skabe den unikke legeplads. Robinia, der er selvimprægnerende, har en forventet levetid på 20-25 år i direkte jordkontakt, og overgår dermed andre træarter væsentligt. Arten stammer fra USA, hvor det blev importeret til Centraleuropa i starten af 1600 tallet. Inden for de sidste år og i kraft af det øgede behov, er skovningen blevet reguleret. Det vi bruger stammer typisk fra Ungarn.
Vi bruger Robinia til stolper, vanger, gyngeoverliggere og sandkasser. Vi har enkelte produkter i ren Robinia, dvs. alt – gulve, tage, håndlister m.m.
Douglas gran generelt
Douglas er karakteristisk ved den meget smukke åretegning, få knaster og formstabilitet. Douglas hr et højt indhold af olier, der naturligt beskytter træet mod råd og svamp. Douglas stammer fra USA’s vestkyst, hvor den blev importeret til Danmark omkring 1850 og vokser nu frit i Skandinavien. De vi bruger stammer typisk fra de jyske skove.
Vi bruger Douglas til gulve, håndlister, sider og bjergplader.
Lærk generelt
Lærk er karakteristisk ved højt indhold af olier, der sikrer lang levetid, selv ved høj fugtpåvirkning. Lærken har tendens til at vride i vedet, hvorfor der ikke er egnet til store dele dimensioner eller belastninger. Lærk vokser vildt i store dele af verden, hor forskellige klimatiske forhold skaber stor variation i kvaliteten. Sibirisk lærk er fx væsentlig mere modstandsdygtig end europæisk lærk på grund af den korte vækstperiode. Den lærk vi bruger stammer fra Centraleuropa.
Vi bruger lærk til sveller, tage, og kalmar brædder til bl.a. legehuse og bålhytter.
Eg generelt
Eg er karakteristisk ved dets store dimensioner og knudrede struktur. Eg vokser frit i det meste af verden og bruges til mange formål. Den er formstabil, stærk og tåler store klimatiske udsving. Den Eg vi bruger stammer typisk fra Danmark.
Vi bruger Eg til kantafgrænsning, sandkasser og sveller.
Vedligeholdelse af træ
Træ er et levende materiale, der påvirkes af årstidens skiftende temperaturer og fugtighed. Vi anbefaler derfor generelt at alt træværk en gang årligt overfladebehandles med træbeskyttelse. Det sikre mindre udtørring så vindridser og sprækker minimeres samtidig med at træets gyldne farve bibeholdes og elementerne altid fremstår indbydende. De fire trætyper vi bruger har forskellige egenskaber, når vi taler om råd, svamp og direkte jordkontakt.
Robinia har en forventet levetid på 20-25 år ved direkte jordkontakt, og der er derfor ikke krav om overfladebehandling. De øvrige trætyper, Douglas, Lærk og Eg har en noget kortere levetid i direkte jordkontakt, og de skal derfor en gang årligt fritlægges og påføres træbeskyttelse. Dette gælder specielt ved sveller, skibe og legehuse. Typen af træbeskyttelse er ikke afgørende, den skal være af god kvalitet, med eller uden farvepigment og gerne vandbaseret.
En gang årligt bør legeredskaber gennemgås for splinter, vindridser og løstsiddende nedadgående knaster (de kan opsamle vand og skave råd i kernetræet). Splinter slibes væk, revner over 8 mm fyldes med farvetilpasset gummifuge og knaster fjernes og fyldes ligeledes med farvetilpasset gummifuge. Alle skruer, bolte og samlinger efterspændes og kontrolleres så de slutter tæt, uden at der opstår snorfælder.
2. Metaldele
Vi bruger mange forskellige metaldele, rutschebaner, samlingsbeslag, gyngekæder, gyngeophæng, skruer m.m. Vi bruger rustfrit stål og varmt galvaniseret stål afhængig af produktet. Gældende for alle grupper er, at der ingen vedligeholdelse er. Sliddele som fx gyngekæder og gyngebeslag skal dog en gang årligt gennemgås med tanke på slid og eventuelt udskiftes. Rustfrit stål kan få små angreb af partikler, vi kander det “flyverust”. Det har ingen betydning og fjernes let med en skuresvamp.
3. Tovværk
Vi bruger stålforstærket 16 mm Taifunwire. Samlinger er i genanvendeligt nylon og befæstelses beslag i kæde med rustfri øjebolt. Der er ingen vedligeholdelse, men net og samlinger skal løbende og minimum en gang årligt gennemgås for slitage, hvor stålkernen kan blive blottet. Derudover anbefaler vi, at der holdes øje med hærværk på tovet.
4. Plastdele
Vi bruger mange forskellige plastdele rundt i sortimentet. Gældende for alle er, at de er vedligeholdelsesfrie og genanvendelige. Delene indgår i samlinger, som gulve og tage. Der hvor de fungerer som slid del fx ved sjækler skal de gennemgås en gang årligt med tanke for slid og eventuelt udskiftes.
5. Diverse
Krydsfiner indgår i systemerne som bjergplader og underlag for opgange. Ved levering er pladerne kantforsejlet, så vand ikke kan trænge ind. Kantforsejlingen skal kontrolleres en gang årligt og skal eventuelt opfriskes. Kravlerør i plast kræver ingen vedligeholdelse.
Garanti
BabySam Institutionssalg / Bos yder garanti i henhold til den danske købelov. Vores legepladselementer og institutionskøretøjer overholder gældende regler og bestemmelser indenfor det pågældende område. For at yde vores kunder en god service og vise at vi kan stå inde for vores produkter, yder vi en udvidet garantidækning på bestemte elementer indenfor legepladser og institutionskøretøjer. den udvidede garanti kan ses herunder.
Udvidet garantibestemmelser indenfor institutionskøretøjer
Ud over den almindelige købelov yder BabySam Institutionssalg / Bos 5 års stelgaranti på institutionskøretøjer.
Udvidet garantibestemmelser indenfor legepladselementer
BabySam Institutionssalg / Bos giver varierende garanti, alt afhængig af, hvad det er for nogle legepladselementer, der er tale om.
- 15 års garanti
Galvaniserende bærende dele
Rustfrie stålkomponenter
HPL komponenter
HDPE paneler - 10 års garanti
Robinia træ – væsentlig råd
Andre stålkomponenter - 5 års garanti
Lærk, Eg og Douglas træ – væsentlig råd
Fjedre til vipper - 2 års garanti
Bevægelige metal- og plastikdele
Solsejl
Polyester hængekøjer
Ved henvendelse om en reklamation, som ønsket dækket at garantien, skal følgende være opfyldt
Der skal foreligge dokumentation for, at der har været udført tilsyn og vedligeholdelse af produktet i henhold til Bos A/S vejledning. Kan dette ikke dokumenteres har BabySam Institutionssalg / Bos ret til at afvise reklamationen.
Garantien gælder ikke slitage, misbrug og hærværk
Garantien dækker ikke forkert vedligehold, normal slitage samt overflade på metaldele. Misfarvede overflader og andre kosmetiske fejl eller svigt som følge af misbrug eller hærværk, dækkes ikke af garantien. Naturlige ændringer i træ over tid anses som kosmetiske fejl, og er ikke en del af garantien. Det forventes at træ arbejder og at der vil ske revnedannelse i træet.
Miljøpåvirkninger
Produkter, der er installeret i direkte kontakt med forurenet jord, kloreret vand, eller installeret så tæt ved kysten, at de er udsat for salttåge er ikke dækket af BabySam Institutionssalg / Bos garanti for eventuelle skader forårsaget af korrosion. Produkter installeret i kystområder, indenfor 200 meter fra kysten, vil kun blive dækket af garantien for den halve periode af standard produktgarantien i forhold til defekter forårsaget af korrosion.
Træet
Revnedannelse i Robinia træ, Lærk, Eg og Douglas dækkes kun, hvor træets bæreevne er utilstrækkelig i forhold til EN 1176.
Originale dele
For at garantien er gældende skal der ved udskiftning af slidte eller defekte dele bruges originale reservedele fra Bos A/S.