Bæredygtighed
Bæredygtighed er kernen i virksomheden
For Bos er bæredygtighed en af grundstenen i hele virksomhed.
Bos er en virksomhed, der har eksisteret i mere end 20 år og helt fra sin spæde start har tankegangen været:
“Vi må da kunne reparere institutionernes cykler og go-karts, så de kan genbruges i mange flere år, i stedet for at de kasseres og der købes nyt”
Det er bl.a. ud fra denne miljø tankegang Bos er grundlagt. Dertil kommer der også et sikkerhedsperspektiv i, at cyklerne bliver holdt ved lige så børnene trygt og forsvarligt kan cykel og lege på legepladsen i både børnehaver og på skolerne. For Bos er det vigtigt at børnene kan lege trygt hver dag. Men det er også vigtigt for os at bevare og passe på vores miljø, så vores børn og børnebørn ligeledes kan leve i en verden der byder på frisk luft, rent vand og der er tilstrækkelige ressourcer tilgængelig.
Bæredygtighed som en del af vores hverdag
Bos er i gang med en proces, hvor vi går et skridt videre og implementerer bæredygtighedstankegangen ud i hele virksomheden gennem vores medarbejdere og forsyningskæder. Vi har fokus på, hvordan vi i vores hverdag kan reducere vores CO2 aftryk bl.a. indenfor papir, emballage, brændstof osv.
Dette gør vi bl.a. ved at:
- Vi anvender minimal emballage til vores forsendelser.
- Vi efterlader ikke affald hos vores kunder.
- Vi sorterer vores affald og afskaffer det på forsvarlig og miljørigtig vis.
- Vi genanvender vores affald indenfor metaldele, pap, gummi og plastik.
- Vi arbejder henimod en mere energi- og miljøvenlig opvarmning af vores produktions og lager bygning.
- Vi prioriterer egenproduktion og samling af produkter på Bos for at minimerer volumen på oversøiske fragtforsendelser.
- Vi arbejder med miljømærkning på dele af vores sortiment.
- Vores konsulenter og montører laver kørselsruter, så de ikke har unødvendige kørsler og minimerer brændstofforbruget.
Bos har naturlegepladser
Bos afdeling med legepladser har fokus på miljøvenlige og bæredygtige legepladser. Størstedelen af legepladselementerne består af naturtræ i form af Robinia træ. Det er flotte naturmaterialer, som vi anvender til legepladserne.
Mange af de træleverandører som leverer det Robinia træ vi anvender, er FSC certificeret. Det er bevidst, at der vælges træ fra underleverandører der er FCS certificeret, da vi synes det er et vigtigt element og vi gerne vil støtte miljøet, skovdriften og den måde arbejdet i skovdriften fungerer på. FSC er et koncept – en mærkning som er i lighed med Bos tankegang, og derfor falder det som et naturligt valg for os.
Træ der kommer fra FSC certificerede underleverandører, er træ der kommer fra en FSC certificeret skov, hvor der ikke bliver fældet mere træ end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en sikkerhed for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er uddannede og får ordentlig sikkerhedsudstyr og løn.
Bos miljømål for 2030
Bos arbejder løbende på hvordan vi kan arbejde og drive virksomhed på en mere bæredygtig facon.
I den forbindelse har vi sat os nogle ambitiøse mål for 2030
- Svanemærkning – Hele vores egenproduktion af institutionskøretøjer er Svanemærket.
- Miljøvenlig bilpark – Alle vores biler kører på miljøvenlig brændstof som el eller brint.
Hos Bos tager vi miljøet og bæredygtighed seriøst, vi arbejde løbende på og har fokus på, hvordan vi sammen kan blive bedre og passe på vores miljø.